Ingrediens leksikon

Hos Nordic Therapy bestræber vi os på at være lige til og gennemskuelige. Mange af vors råvarer er velkendte kendinge men, det kan også ske at man støder på noget nyt og ukendt når man læser indholds-listen. Derfor har vi lavet en alfabetisk oversigt over alle de råvarer som vi anvender hos Nordic Therapy med en dertilhørende kort forklaring om den enkelte råvarers historie og egenskaber.

Acaibær olie: Acai-bær er bærret fra Acaipalmen, der oprindeligt vokser langs floder i Sydamerikas Amazonregnskov. Bærrene høstes både vildt og i plantager. Bæret går ind under kategorien superfood som dækker over fødevarer med et exceptionel højt sundhedsfremmende næringsindhold. Acai bærene har verdens højeste indhold af antioxidanter. Et antioxidant er et stof, der beskytter kroppen mod frie radikaler, som har en skadelig effekt på levende væv. Acai bærret indeholder også de essentielle omega-3 og 6 fedtstoffer, som vi normalt får fra fisk, olie og nødder. Bærret indeholder lige så meget kalcium som mælk og  flere antioxidanter end blåbær. Acaibær olien er en koldpresset olie som er meget rig på Omega 6 og 9, og Vitaminerne B1, B2, B3, C og E. Acai bær olie er en af de mest kraftfulde antioxydanter som man kan anvende i hudplejen og gør den derfor velegnet til alle hudtyper. 

Avocadoolie: Avocadotræet er lille og krogformet, og stammer fra det sydlige Mexico og øvrige af Mellemamerika hvor det vokser i bjergskovene. Frugten dyrkes også i Californien, Spanien, Palæstina og Israel. Avocadoer er allerede en velkendt ingrediens i køkkenet og elskede af mange for at smage fantastisk og være proppet med gode egenskaber. Og det er ikke spor anderledes med avocado olie som indeholder A1-, B1-, B2-, D- og E-Vitamin, samt naturligt Beta Carotene. Det er en enkeltumættet olie, der er yderst velegnet til udtørret og træt hud. Olien er kendt for at have genopbyggende effekt på ødelagt hud, dette skyldes dens evne til at øge hudens egen mængde af collagen, som også gør den specielt godt egnet til den modne hud der ikke længere har den sammen naturlige produktion af collagen som yngre hud. Olien er også velegnet til kløende og irriteret hud som kræver lindring. 

Azulen: Chamazulene er det aktive stof der findes naturligt i Kamille-blå æterisk olie. Denne olie er betændelseshæmmende og antimikrobiel. Det er en olie som egner sig godt til tør og kløende hud, og er derfor en velegnet ingrediens overfor eksem og dermatitis præget hud.   

Blåbærolie: Blåbær blev introduceret til Europa omkring 1930’erne, de små bær findes i mange arter og oprindelses mæssigt trækker de sig alle sammen tilbage til Nordamerika. Blåbær er en elskede og  fantastisk frugt, både hvad angår både deres smag og utrolige ernæringsprofil. De er propfyldte med antioxidanter – polyfenoler, catechiner, flavonoider – samt en masse essentielle vitaminer og næringsstoffer. Blåbærfrø olien er utrolig rig på antioxydanter og essentielle fedtsyrer, samt phytonutrient. Det er samtidig en mager og meget let optagelig olie for huden. Oliens indhold gør den velegnet til at heale og behandle hovedproblematikker som eksem, skæl og psoriasis.  

Chiafrøolie: Chiafrø, eller bare Chia, er navnet på frø af planten Salvia hispanica. Den voksede vildt i Mellemamerika, men blev taget ind til dyrkning af flere oprindelige folk: bl.a. toltekerne og aztekerne. Frøene har gennem de sidste par år fundet sin vej til kategorien superfoods og er næsten ikke til at komme uden om i dag. Chia frø olie er rig på omega-3 essentielle fedtsyre, op til 65 %, og omega-6 essentielle fedtsyre, op til 21%. Den har også højt indhold af aminosyrer,- B-Vitaminer og mineraler inklusive Zink. Hvilket gør den velegnet til arbehandling, samt eksem og psoriasis præget hud. På grund af Chia frø oliens høje indhold af antioxidanter og den specielle sammensætning af aminosyrer som den indeholder, er den også meget velegnet til anti-age produkter. Chia frø olie har også mange fordele for både hår og hovedbund. Dens fugtighedsgivende-egenskaber hjælper til med at pleje og nærer hovedbunden, hvilket reducerer forekomsten af skæl. Chiafrø består også af op til 20% protein, hvilket er vigtigt for at holde en sund hårvækst. 

Citrongræs: Citrongræs bliver næsten 2 m høj og vokser som flerårig græs, der stammer fra Syd Indien og Sri Lanka. Den indeholder en citrusduftende olie, citronelleolie, der anvendes i bl.a. sæber og myggeolie. Planten bruges som krydderurt med citronsmag i det sydøstasiatiske køkken, fx i supper og fiskeretter. Urten er fyldt med A- og C-Vitamin der arbejder hårdt for at holde din hud og hår sundt. Olien har rensende egenskaber som hjælper til med at minimere hudens porer, samtidig med at den stabiliserer hudens oliebalance og detoxer huden dybt, og derved afhjælper bumser og akne. Olien har gode antioxidanter som hjælper til med at neutraliserer skadelige frie radikaler. 

Collagen OS: Collagen OS eller Cocoyl Hydrolyzed Collagen er olieopløselig collagen udvundet af hvede, sojabønner og korn. Produktet er 100% vegetabilsk. Collagen er kendt for at tilføre huden ekstra fugt og smidighed. Denne collagen fremhæver desuden hudens egen evne til at optage fugt, og er også istand til at beskytte huden, så den ikke irriteres af andre produkter. Ordet collagen kommer fra de to ord ‘kolla’ (lim) og ‘gen’ (producere). Det giver mening at sammenligne collagen med lim, idet collagenen har lim-lignende egenskaber, når det gælder vores hud. Collagen er en slags bindevæv, som hjælper andre strukturer i huden til at binde sammen, hvilket vil sige, at collagen er medvirkende til at holde huden fast, fyldig og smidig. Med alderen nedsættes hudens naturlige produktion af collagen, og de fleste er bekendt med, at når dette sker, udvikler vi fine linjer, som kan sætte sig til nogle dybe nogle af slagsen – og dermed har vi rynker. Ved en daglig tilførsel af Collagen OS i det produkt man bruger, bliver det lettere at opretholde en hud, som ser sund ud, til trods for de rynker der med årene naturligt kommer.          

E-Vitamin tocopherol: Tocopheroler er naturligt forekommende antioxidanter og findes især i planteolier, der derfor er naturligt modstandsdygtige over for harskning. Fedtstoffer fra dyr (f.eks. svinefedt) indeholder næsten intet tocopherol i forhold til planteolier. Der findes otte forskellige tocopheroler med vitamin E-virkning. Denne E-Vitamin er Cosmos certificeret. Cosmos betegnelsen, er en fælles Europæisk betegnelse, for produkter med enten kun eller en høj % af økologiske råvarer.Den er vegansk, Kosher og Halal certificeret.

 Denne E-Vitamin har Naturligt indhold af følgende: 

Alpha Tocopherol 0-14 %

Beta-Gamma Tocopherol. 35-49 %

Delta Tocopherol: 7-21 %

 

Kan bruges til alle hudtyper. Tilsættelsen stabiliseres holdbarheden på produktet, er en naturlig kilde til ekstra E-Vitamin og har en god effekt mod strækmærker. Vitamin E  tochopherol er den naturligste kilde til E-Vitamin. Den naturlige Vitamin E bliver udvundet af vegetabilske olier. Primært sojaolie. Modsat den syntetiske form af E-Vitamin som er kendt som dl-alpha-tocopherol /acetat som bliver produceret ved en kemisk destillat proces.

Grapefrugtolie: Grapefrugt er en stor citrusfrugt, som har været kendt i Vestindien i over 200 år. Den findes første gang beskrevet i 1814 i Puerto Rico som en tilfældig krydsning mellem appelsin og pomelofrugten. Først og fremmest indeholder grapefrugt en række syrer. Der findes en række af forskellige alfa-hydroxy-syrer i grapefrugt, herunder citronsyre, vinsyre og æblesyre.   Ved at hjælpe med at opløse ‘limen’, der holder døde hudceller sammen, er dette alle fremragende muligheder for naturlig kemisk exfoliering af huden, noget som hjælper til med at forlade huden glattere, lysere og med en mere jævn tone. Men det stopper ikke der; grapefrugt er også en fremragende kilde til C-vitamin.

C-vitamin har i sig selv tre forskellige fordele. Den ene: det er en kraftig antioxidant, der hjælper med at afværge skader forårsaget af eksponering for miljøfaktorer som sol og forurening. To: Det er en førsteklasses hud-lysner, der fungerer på to forskellige måder. Det hæmmer tyrosinase, et enzym, der er en nøglekomponent i produktionen af overskydende melanin (AKA-pigment, AKA-mørke pletter). Plus, det hjælper også med at blegne eksisterende pletter, hvilket gør C-vitamin til et fantastisk valg ikke kun til at falme eksisterende pletter, men også forhindre, at nye dannes. Sidste men ikke mindst er  C-vitaminets trifecta en hjælper til  at stimulere produktionen af kollagen. Endelig indeholder grapefrugt ekstrakt også sukker. Sukkerarten prebiotika, som der er vigtige for at hjælpe til med at balancere og holde hudens mikrobiota sund..

Gurkemeje: Gurkemeje har oprindelse i Indien og kommer fra en ingefær-liggende planteart. Som krydderi og olie er den kendt for sin stærke gule farve. De fleste har prøvet at spise en ret med gurkemeje i enten alene eller som blandingskrydderier karry. Gurkemeje er meget anvendt i den Indiske Ayurvediske medicin, for dens især sårhelende egenskaber. Som olie og pulver er det er en meget stærk antioxidant med anti-inflammatoriske og anti-bakterielle egenskaber, som hjælper til med at bekæmpe akne opstået grundet bakterier og renser porerne for skidt og snavs. Gurkemeje har også en beroligende effekt på huden, og har vist sig velegnet til behandling af arvæv på huden. En anden egenskab som gurkemeje besidder er at det indeholder antioxidantet curcumin, som også er anti-inflammatorisk og kan lette pigmentering opstået i huden. Gurkemeje hjælper også til med at udjævne hudtonen, og kan afhjælpe mørke pletter på huden og hyperpigmentering. 

Græskarkerneolie: Græskarkerner kommer fra græskar som er en planteslægt bestående af ca. 13 arter. Planterne kommer oprindelig fra det tropiske og subtropiske Amerika. Græskar er krybende eller klatrende urter og får nogle store gule blomster. Græskarkerne olie er rig på Vitamin A, E, og vigtige indholdsstoffer som Omega-3 og -6. Olien har et meget højt indhold af protein,- Zink og umættede fedtsyrer.  Oliens opbygning gør den ideel i hårpleje og et studie publiceret i 2014 viste at folk som tog kosttilskud med græskarkerneolie oplevet 30% mere hårvækst end dem som tog placebo tilskud, hvilket gør olien til en af de oplagte valg til at afhjælpe hårtab og genopbygge væksten. Græskarkerneolie er også velegnet til hudpleje da den har anti-inflammatoriske egenskaber. Olien er generelt et veloplagt akne-middel da den beroligere huden, letter rødme og har disse gode anti-inflammatoriske egenskaber. Den fugter dybt og jævner fastheden af huden hvilket gør den velegnet til anti-aging produkter og moden hud. 

Granatæbleolie: Granatæbler vokser på buske som både kan klarer sig i ørkenlandskaber og regnfulde områder. Forskere mener at busken stammer fra Iran eller Afghanistan, hvor der især findes mange sorter ved Kabul-floden. Et enkelt granatæble indeholder ca. 100 kerner og er fyldt med gode egenskaber for huden. Granatæbler indeholder C- og B-vitaminer, men især interessant er at de indeholder polyfenoler, som også findes i f.eks. rødvin, hvilket hæmmer  specifikke inflammation fremkaldende enzymer, og medvirker til at be­skytte huden mod de alders fremmende virkninger ved inflammation i huden. Som olie arbejder granatæbler både på overfladen og i dybden af huden, hvor den fremmer produktionen af kollagen, der styrker huden og hjælper med at opretholde dens ungdommelige udseende. Granatæbler fremmer sårheling og er derfor især velegnet som olie til folk som døjer med eksem eller akne.

Hasselnødolie: Hasselnødden er nødden fra hassel og der findes ca. 15 arter af hassel, som vokser i tempererede dele af den nordlige halvkugle. Hasselnødder vokser især i Europa og Asien. Hasselnøddeolie er en koldpresset olie, der har et højt indhold af Omega-9 fedtsyrer. Olien har vist sig at kunne hjælpe med at regenerere cellerne og styrke kapillærerne( fine blodkar der løber overalt). Hasselnøddeolie er kendt for sin sammentrækkende kvaliteter, der er istand til at trænge dybt ind, og stimulere cirkulationssystemet. Olien giver glød til alle hudtyper, og er ikke en ukendt ingrediens i solprodukter af alle slags da den anses for at yde beskyttelse mod ødelæggelse af huden på grund af solens stråling. Som alle nøddeolier, er den rigtig god til efter solprodukter, hvor den kan bevare og fremhæve en fin glød i huden.

Havtornolie: Havtorn kaldes ‘Nordens citroner’ fordi at de trives bedst i kalkholdig jord og vokser tæt ved havet. De små orange frugter har en frisk og lidt sød duft, udover at smage fantastisk er de lidt af en superfood hvis vi selv skulle sige det. Havtorn har et højt indhold af C-, A-, B- og E-Vitamin, derudover indeholder de også fedtsyrerne Omega-3,-6 og -9 men også helt særligt Omega-7. Frugtens kemiske struktur gør den ideel til brug som olie i ens plejerutine af alle hudtyper men, især folk som oplever eksem og psoriasis grundet dens, helende effekt. Havtorn tilføjer også en naturlig og frisk glød til huden, som havde man været i solen hele dagen. 

 

Vores Havtornolie er biodynamisk og kommer fremstillet af både kerner og frugtkød. 

Isopropyl Myristate: Isopropyl Myristate er en ester af Isopropyl alkohol og Myristic syre. Myristic syre, er en fedtsyre der findes naturligt i Kokosnød –  og palmeolie. Isopropyl Myristate bruges for sin fremragende evne til at få et produkt og andre råvarer til at føles langt mindre fedtede. 

Ingefærolie: Ingefær stammer fra Sydøstasien og dens brug strækker sig over flere tropiske kontinenter, ingefær kan kaldes en kulturplante, i det den har været brugt i madlavning og pleje gennem tusindvis af år, især i det område den oprinder fra. Den lille rod del er godt fyldt med A-, B-, C- og E-vitaminer, samt mineraler som silicium, jern, fosfor mm. Ingefær er fyldt med antioxidanter og som olie er ingefær ligeså anti-inflammatorisk som når den spises, hvilket gør den velegnet til at opretholde en sund hovedbund. Derudover fremmer den blodcirkulationen i hovedbunden, som kan fremme væksten i hårsækkene 

Kaffe butter: Dyrkning af kaffe begyndte i Kaffa-provinsen i Etiopien. Herfra kom den til Yemen via havnebyen Mokka. Kaffedrikningen udbredes hurtigt herefter i datidens mellemøstiske verden.  Yemen var den første store eksportør af kaffe, og derfor måtte ingen kaffeplante føres ud af landet. Men i 1500-tallet tog en muslimsk pilgrim nogle kaffebønner med ud af Yemen og plantede dem med held i Indien. Via Arabien dukkede kaffen så op i Europa i 1515-1519. I 1675 var der omkring 3.000 Kaffehuse i England. Kaffeplantager fandtes i 1727 i Brasilien som der er den største kaffedyrkende nation i dag. Kaffe har har en masse gavnlige egenskaber for huden og vores kaffe-butter er en blanding af en hydrogenated mandelolie og en grøn kaffe olie. Det er en butter som passer til alle hudtyper. Kaffe indeholder en stærk antioxidant og indeholder en kaldet Caffeic acid som undersøgelser har vist kan øge kollagen niveauet og reducerer den for tidlige ældning af celler, hvilket gør den til et oplagt valg til moden hud og den som vil passe på sin hud fra en ung alder. Caffeic acid har også anti-mikrobielle egenskaber som hjælper til med at beskytte huden mod bakterier og reducere inflammation. Kaffe har også grundet sin specielle opbygning vist sig at have positive effekter på Cellulite, da det menes at koffeinindholdet i kaffen er nøglen til cellulite reduktion ved at udvide blodkar under huden og forbedre den samlede blodgennemstrømning. Kaffen har også vist sig at have en bedrende effekt på hyperpigmentering i huden. 

Keranutri: Keranutri™ er et naturligt plantebaseret aktiv produkt, som der efterligner keratin. Plantebaseret keratin er altså forskellige hydroliserede proteiner afstammende af Hvede, Majs og Soya. Det kan ifølge undersøgelser øge diameteren på hårfibrene. Og på den måde give håret mere volumen og styrke.  Sammensætningen af flere forskellige hydroliserede proteiner tilfører både fugt og glans til håret. Keranutri™ er ligeledes velegnet til behandling af tynd,- kemisk skadet og ældre hår. 

 Inci: Water, Glycerin, Ceratonia Siliqua (Carob) Seed Extract, Hydrolyzed Soy Protein, Zea Mays (Corn) Starch, Polyquaternium-16.

Kokosfrø olie: Kokosfrø olie er fraktioneret kokosfedt, der er en fraktion af basis olien i hvilken de forskellige midterste fedtkæde forbindelser bliver separeret for at kunne forblive flydende ved alle temperaturer. Kokosfrø olie er forbundet med et hav af gode egenskaber for huden. Bl.a. at reducere inflammation, holde hudens fugtniveau og hele sår. De mellemkædede fedtsyrer, der findes i kokosnøddeolie, har også antimikrobielle egenskaber, der kan hjælpe med at behandle acne og beskytte huden mod skadelige bakterier.

Kokosmælk: Nordic Therapy bruger kokosmælk fra kokosnødder fra Sri Lanka. Det er fremstillet af frisk kokosnødde mælk, der er blevet sprayet tørret så det kan tilføjes produkter. Kokosnød mælke er fyldt med gode Vitaminer, som C,- E,- B1,-B3,-B5,-B6,- Potassium,- og pholat. Alle aktivstoffer, der er med til at give fugt og næring til hud og hår. Hvilket gør kokosmælk velegnet til alle hudtyper. Det høje indhold af C-Vitamin hjælper til med at vedligeholde hudens elasticitet og fleksibilitet. Det er også rig på kobber og forhindrer rynker, hængende hud og pletter opstået med alderen. 

Mango butter: Mango er en eksotisk frugt som vokser i tropiske og subtropiske områder, det er velkendt og elskede frugtsort. Ligesom der findes mange slags æbler, findes der også mange slags mangofrugter. Frugtkødet er dog altid gulligt. Mango butter er velegnet til alle slags hudtyper grundet sit høje indhold af essentielle fedtsyrer og antioxidanter. Dens nærende egenskaber gør den også til et oplagt valg til hud som oplever eksem og psoriasis. C-Vitaminen i mango hjælper til med at booste huden, sammen med A-Vitaminen og glycerider fra olie- og stearinsyrer der giver huden et ungdommeligt udseende og reducere fine linjer i huden. Mango butter har grundet sine rige fugtgivende egenskaber og antioxidanter en meget beroligende og sårhelende effekt på huden, også sår som oplever betændelsestilstande.  

Macadamia olie: Macadamianødden kommer oprindeligt fra regnskovene i det subtropiske Queensland i Nordøst Australien, hvor de blev opdaget i 1800-tallet og har navn efter videnskabsmanden dr. John MacAdam. Macadamianødden er den eneste af de oprindeligt australske afgrøder, der produceres og eksporteres i større mængder. Som olie er Macadamia en fantastisk råvarer til hudpleje da den i opbygning lægger sig utrolig tæt på at ligne hudens egen naturlige sebum, altså den olie der produceres af huden selv og hjælper til at beskytte. Olien er letoptagelig og kendt for at være et oplagt valg til at heale ar, solskader og andre hudirritationer. Oliens opbygning gør den også yderst stabil når den udsættes for oxidering. Macadamia olien Nordic Therapy bruger indeholder: 60% oliesyre,- 18% palmesyre,- 2,7% linolensyre,-3% Omega-3,-og Omega -6. Og det er denne fedtsyrer opbygning som gør den til en fantastisk råvarer i hårpleje også. Disse fedtsyrer hjælper til med at tilfører glans og liv til håret, samt styrke og pleje hårsækkene som bekæmper hårtab og tørre spidser. Olien afhjælper også kruset og gør ustyrligt hår medgørligt. 

Marula olie: Marula olien hører oprindeligt til i Afrika, hvor den har været udvundet og anvendt i tusindvis af år. Dens oprindelse daterer så langt tilbage som omkring 10.000 f.Kr. på det afrikanske kontinent, hvor Marulafrugt først blev opdaget. Arkæologiske fund viser, at Marula-træet har eksisteret siden da. Olien er anvendt af indfødte i forskellige regioner i Afrika, herunder Sydafrika, Zambia, Botswana, Zimbabwe, Namibia, Mozambique og Malawi og Swaziland. Olien udvindes fra kernerne (nødderne) af frugterne fra Marula-træerne (Sclerocarya birrea), der hører til familien Anacardiaceae. Frugten, barken, kernerne, rødderne og endda bladene er igennem tiderne blevet brugt af indfødte som lægemidler, til konservering af kød og til madlavning. Den modne frugt af Marula træet er gul til lys orange i farven og besidder ca. 8 gange mængden af C-vitamin, der findes i en appelsin. Marula olie er rig på monoumættede fedtsyrer. Disse fedtsyrer virker beskyttende og er sunde fedtstoffer, der hjælper med at genoprette hudens barriere, hvilket medfører en øget hydrering, elasticitet, glathed og smidighed i huden. Olien besidder antioxidanter, herunder tocopheroler (E-vitamin), flavanoler, kondenserede tanniner og catechiner (svarende til dem, der findes i grøn te), der beskytter huden mod frie radikaler. Marula olie har vist sig at være effektiv til at producere synlig forbedring i både tør og fedtet, moden og ung hud. Og egner sig derfor til alle hudtyper. Olien har vist sig at hjælpe på både eksem og psoriasis, rødme og akne, rynker, ardannelse og sol skadet hud. 

Marietidselolie: Når man høre ordet tidsel, glider tankerne normalt hen på en irriterende ukrudtsplante, der vokser overalt i haven og stikker. Der findes et hav af tidsel-arter, hvoraf nogle af dem er egnet til koldpresning, til produktion af æterisk eller spiselig olie, og planten er alt for længe, blevet snydt for den credit dens egenskaber virkelig fortjener. Som koldpresset olie er tidselolie en forholdsvis mild olie, der egner sig til de fleste hudtyper. Olien kan beskrives som værende tør og absorberes derfor hurtigt ind i huden. Tidselolie indeholder op til 79% linolsyre og indeholder endvidere både E-vitamin og Phytosteroler. Olien er kendt for at være fugtgivende, blødgørende og bruges ofte i anti-rynke produkter. Den besidder også en pore-reducerende evne. Alt dette gør den til et oplagt valg som basis olie!

Ricinus olie: Ricinusolie, også kaldet Castor olie, kommer fra frø, fra planten Ricinus communis, som er en tropisk plante der kan vokse sig helt op til 12 meter høj. Ricinusolie har været anvendt til terapeturiske behandlinger af en lang række fysiske problemer, gennem tusinder af år. Helt tilbage til det gamle Egypten. Ricinusolien har en unik kemisk sammensætning, som gør den til en uundværlig all-round tilføjelse til din pleje rutine. Denne olie besidder en særlig egenskab der tillader andre olier at trænge dybere ned i hudlaget og dermed fremmer deres effekt. Derudover findes der i olien den umættede fedtsyre ricinoleic acid, E-vitamin, samt omega-3, omega-6 og omega-9, der tilsammen har en lang række gavnlige egenskaber. De gælder blandt andet: helende egenskaber der fremmer sårheling. Antioxidante og inflammatoriske egenskaber der bekæmper, f.eks. akne og andre infektioner. Forbedre strækmærker og arvævs udsende. Fremmer blodcirkulation i f.eks. hovedbunden der kan fremme væksten i hårsækkene.

Rosmarinolie: Rosmarin er naturligt udbredt i Makaronesien, Nordafrika, Mellemøsten og Sydeuropa hvor den foretrækker lysåbne, tørre og veldrænede voksesteder med kalkrig jord. Planten dyrkes på grund af sine aromatiske blade, som bruges i talrige sydlandske inspirerede retter. Rosmarinolie indeholder carnosinsyre som i studier har vist både at have antiinflammatoriske-egenskaber, stimulere ny nerve vækst og fremmer blodcirkulationen i hovedbunden

Rørsukker: Rørsukker fremstilles af sukkerrør. Cuba og Indien er blandt de lande, der producerer mest rørsukker, men varen fremstilles også i alle tropiske og subtropiske områder, hvor der kan skaffes vand nok.Hos Nordic Therapy bruger vi lyst, dansk produceret, rørsukker til vores produkter. Måden hvorpå lys rørsukker opnås på beskrives nærmere her: 

Det er sirups resterne, der giver rørsukkeret sin brune farve og karamelliserede smag. Ved sukkerproduktion fra sukkerroer er man nødt til at fjerne siruppen, fordi den har en bitter smag. Derved bliver sukkeret hvidt, som vi kender det.”

Sheabutter: Sheatræet vokser vildt i naturen i det tørre savannebælte i Vestafrika fra Senegal i vest til Sudan i øst og ud på foden af de etiopiske højland. Det vokser i hele 21 lande på tværs af det afrikanske kontinent. Sheasmør er et fedt, der er udvundet fra nødden af det afrikanske sheatræ. Lokalbefolkningen bruger shea butteren til både madlavning og til pleje, for en flot få en flot glød og en smule solbeskyttelse. Sheabutter har et højt naturligt indhold af Kariten,- allantoin og A-og E-Vitamin. Det er også en butter som indeholder mange fedtsyrer somoleic acid, palmitic, linoleic, og stearic acids som giver en fantastiske helende egenskaber og hjælper til med at reparere huden. Den har også et lille indhold af cinnamin syre, der gør at den har en lille naturlig solfaktor på ca 2. Sheabutters høje indhold af fedtsyrer og vitaminer gør den til en ideel råvarer at arbejde med når man ønsker et meget blødgørende og helende slutprodukt. Det er en butter som har rigtig god effekt mod forskellige eksem, psoriasis og andre hudlidelser. 

Ylang-ylang blomst: Den oprindelige afstamning af Ylang-Ylang træet har fortabt sig i århundredes dyrkelse, men man mener at den har hjemstavn i Sydøstasien. Den trives i tropiske regnskove som har en årlig nedbør på omkring 2000 mm og gennemsnitstemperature på 25°C – Æterisk olie med ylang ylang udvindes af de smukke, eksotiske blomster fra det tropiske ylang ylang træ der kan blive op til 20 meter højt. Ylang ylang har en sødlig blomsterduft der virker beroligende og har en afslappende effekt på sindet. Derfor bruges ylang ylang også  indenfor bl.a. aromaterapi til stress, spændinger, overanstrengelse og udmattelse.